Vi bruger frisk frugtsaft.

Hos Master of Mixes sætter vi en stolthed i at kunne tilbyde creme de la creme på markedet for cocktail mixere. Vores filosofi er dog meget simpel; i stedet for at basere vores mixere på sukkerholdige sirupper, bruger vi frisk frugtsaft. Dette giver langt mere dybde i smagen og er samtidigt sundere for kroppen.

køb mixers her

Lav den perfekte mojito

Det er weekend. Solen bager udenfor, der er en let brise, og vennerne er på vej til en festlig aften. Der er ikke en bedre lejlighed til at nyde et par mojitos; den famøse, cubanske klassiker. Der står en god flaske rom i barskabet, og du har altid danskvand på køl, men du har glemt at købe mynte, lime og rørsukker - almindelig sukker duer bare ikke, når man skal i ægte cubansk festhumør. 

Her kommer Master of Mixes’ autentiske Mojito Mixer ind i billedet. Det har aldrig været nemmere at blande en kvalitetscocktail, uden at skulle døje med mynteplukning og muddling. Nu kan du være 100 % tilstedeværende, når dine gæster ankommer, da dine mojitos praktisk talt mikser sig selv. Det eneste du skal gøre, er at tilsætte rom, knust is og Mojito Mixer til et glas, røre rundt, og til sidst toppe med danskvand. Den bedste mojito opskrift er oftest den simpleste.

Hvis du alligevel har købt lime og mynte, er Mojito Mixer stadig god at have liggende derhjemme, da du undgår det kedelige arbejde med at skulle plukke en stor mængde mynte og muddle hvert eneste glas, der serveres. Nu kan du blot bruge din overskydende lime og mynte til at pynte glasset. Her anbefaler jeg, at du skærer en limebåd og sætter den på glaskanten, hvorefter du tager en hel stilk mynte, slår den let på håndryggen, så de æteriske olier frigives, og herefter bruges den som garniture øverst i glasset. Dette giver en ekstra duftoplevelse, ud over den helt fantastiske smagsoplevelse, som denne simple mojito drink garanterer.

Du tænker sikkert: ”Hvad er der i den her Mojito Mixer”? Svaret er, at der er en færdigblandet mojito, der består af mynteolie, rørsukker og limesaft. Som du sikkert bemærker, er der ingen alkohol i denne blanding. Derfor kan den sagtens bruges til at lave mojito uden alkohol. Når man laver alkoholfrie mojitos, anbefaler jeg, at man erstatter den lyse rom med æblejuice og hyldeblomstsaft, da dette altid giver et godt resultat, som minder om rommens sødme.

Som supplement til den perfekte sommeraften med tropiske smagsoplevelser og caribiske rytmer, anbefaler jeg, at man laver gin hass. Selvom denne drink måske ikke umiddelbart lyder så eksotisk som mojitoen - da den faktisk er opfundet af fynboen, Kim Hass - så er det virkelig en tropisk smagsbombe af format. Hvis man vil lave gin hass lige så nemt og lækkert som mojitoen ovenfor, vil jeg anbefale, at man bruger denne Mango Mixer til det. Den er nemlig baseret på alphonsomangoen, der har en helt særlig sødme, og derudover indeholder den en smule lime og lidt naturligt sødestof. Nu skal du blot tilsætte gin, lemonsodavand og isterninger. Hvis du har mynte til overs fra dine mojitos, kan du snildt pynte cocktailen med en myntestilk. 

Lav den perfekte mojito
1 af 4